Greetings from the Philippines!

Hej allesammen!

Saa er der endeligt nyt fra den Filippinske front (da vi ikke har haft mulighed for internet foer..).

Lad os starte fra starten - for vi har naaet en masse paa denne ganske korte tid!

Tirsdag aften floej vi som sagt fra Kastrup Lufthavn til Wien, hvor Troels var saa heldig at se de sidste 15 min af Holland-Paraguay kampen (men de minutter, hvor maalene saa blev scoret i, gik han dog glip af.. stakkel). Derefter hoppede vi paa et stort fly til Bangkok, som floej dertil om natten. Vi landede i Bangkok kl. 14.00 lokal tid onsdag dag, hvor vi havde 10 timer foer vores fly til Manila gik. Oprindeligt var planen, at vi villle spendere disse timer i lufthavnen, men efter at blive overfaldet indenom af en lille snedig thai, saa fik han hurtigt overtalt os til at vi skulle paa et hotel naer lufthavnen. Det passede os egentligt fint, for saa kunne vi lige faa et bad, et par timer paa oejet samt se lidt af byen. Oveni det, saa fik vi saagar en full body massage i en time gratis af 2 thai-kvinder.. De kan sq deres kram derovre! Jeg maa dog indroemme, at Troels fik utroligt meget mere butt-massage end mig.. hvorfor ved jeg ikke, men de var helt vilde med ham (og likewise!).

Efter nogle timer drog vi tilbage til lufthavnen for at komme til Manila. Det gik som sagt kl. 00.40 lokal tid, saa vi skulle sove endnu engang i et fly. Flyet landede kl. 5 ca, hvor vi saa skulle til at finde et hotel, hvor vi lige kunne sove lidt inden at vi skulle med en bus selvsamme dag kl. 22.45 til Banaue. Det gik dog heller ikke helt smertefrit.. VI havde ikke noget hotel, saa vi skulle lige bruge en time i informationen for at finde et hotel, da alle dem vi havde for oeje var booket. Vi endte dog op med et kammer paa den lokale YMCA i Manila's nok mest klamme omraade (haaber vi da, for det var godt nok gustent!). Vi gik lidt rundt for at se lidt af byen samt finde lidt mad, saa et par timer gik med det. Vi blev rigtig gode venner med receptionen (en aeldre mand og en ung pige), og vi konkluderede hurtigt at lige saa klam Manila var, lige saa soede var menneskerne - for de er virkelig soede, de Filippinere. Vi gaar altid under titlerne "Sir" og "Ma'am" - jeg er aldrig blevet behandlet saa formelt foer:D Highlightet paa dagen var vel nok, da vi kom tilbage paa YMCA og pigerne i receptionen fniste lidt osv. Den aeldre mand sagde saa, at Troels mindede dem om en fyr, der lige var med i en ny spillefilm. Naada, hvem spurgte vi saa? Troels er jo foer blevet sammenlignet med Tom Cruise (hvorfra hans internationale navn "Tom" stammer fra), men det var ikke lige ham. Manden sagde saa "You know, Eclipse??" hvor den ene pige saa udbroed "EDWAAAAARD!!" (thi,hi,fnis)... Nu vil jeg saa mene at der er lidt mere Wolf-pack Jacob over Troels, men det var sq et godt kompliment (troels var dog ikke helt fornoejet...).

Naa, men vi skulle saa op til Banaue (nord for Manila) om aftenen og vi havde lidt af en kamp om at komme igennem telefonen til busfirmaet for at faa booket pladser, da turen op til Banaue (til de famoese risterrasser) er meget eftertragtet. Vi fik dog endelig plads og drog afsted om aftenen, hvor vi skulle bruge vores tredje nat i et transportmiddel - true backpacking life! Turen skulle vare ca. 8-9 timer med ankomst omkring kl 6-7 stykker i Banaue. Det gik dog ikke helt som planlagt......... Da vi koerte om aftenen/natten, saa var det jo paent moerkt, isaer fordi det bliver allerede moerkt her i Filippinerne ca. kl 7-8 stykker. Men midt om natten, saa stopper bussen saa. Vi halvsover, saa opfatter ikke det store. Buschauffoeren gaar ud - maaske skulle han tisse, maaske skulle han straekke benene - vi vidste det i hvertfald ikke. Tiden gaar og nu er der nok gaaet over en time. Vi sidder stadig i bussen, totalt i moerke, in no mand's land og har ingen chauffoer - det er vores foerste doegn i Filippinerne, saa vi begynder at blive smaa-nervoese. En passager gaar saa ud - med en lommelygte - og leder efter chauffoeren. Han lyser i buske, under bilen osv - og forsvinder saa for den naeste halve time. Vi ved stadig ingenting. Nu bliver Louise bange! Som taget ud af en gyserfilm forventer vi nu, at der kommer skud eller en mand loebende ind i bussen og draeber os alle - vi (Louise) taenkte alle tanker. Men efter halvanden time min., saa kommer de ind igen. Der var bare one-way traffic. Thanks for the info! Men saa koerte vi ellers bare videre. Det er dog karakteristika for Filippinerne; de er ikke saa gode til at kommunikere!

Vi ankom saa til Banaue nogle timer for sent, men vi fandt hurtigt et sted at sove og en guide, som ville tage os til den naerliggende landsby, Batad mv. Om dagen tog vi op til Viewpoint, hvor vi saa de flotte risterrasser, som er Unesco's 8. vidunder (eller paa listen..). Det er virkeligt en helt anden verden end i Danmark, deroppe i Banaue. Folkene boede i smaa hytter og de levede stort set af deres grise, hoens, rismarker og turisme (dvs. tricycle-ture!). Folk, som kender os ret, ved at vi ogsaa er en smule glemsomme og distraete.. denne evne tog vi saa ogsaa med paa vores tur! Vi havde glemt at haeve penge foer vi drog op til Banaue, til trods for utallige reminders i vores boeger om "NO ATM's!!". Vi skulle derfor ud paa en tricycle tur paa en time hver vej for at komme ind til den naermeste by for at haeve penge. Typisk!- men heldigvis er alt billigt i Filippinerne.Vi gik tidligt i seng den dag, da vi var totalt moerbankede og naeste morgen skulle vi trekke til Batad, som har endnu smukkere risterrasser samt et super flot vandfald, Tappia. Turen til Batad gik fint; omend lidt haardt da vi skulle trekke 2 timer for at komme til Batad, 3 timer for at komme til vandfaldet samt at vi dagen efter havde en 3-timers trekkingtur til et bjerg, Bang-aan. Men det var virkeligt altsammen super fedt, og en virkeligt kanon oplevelse! Naturen var saa smuk og det var virkelig en speciel foelelse at vaere saa taet paa naturen, naar man klatrede paa sten over smaa vandfald samt gik paa ultra tynde kanter paa risterrasserne - for turistvenlige stier er der jo ikke saa mange af! Men haaber, at I paa nedenstaaende billeder kan faa et lille indtryk af vores tur dertil..

Om aftenen (dvs. soendag) tog vi natbussen tilbage til Manila, da vi havde et fly til Boracay kl. 9 mandag morgen. Heldigvis var der ikke store forsinkelser denne gang og vi delte en taxa kl. 5 ca. med et andet dansk par ud til lufthavnen. Vi endte saa selvfoelgelig i den forkerte terminal (i Manila er der 3, og nej, de er ikke taet paa hinanden!). Saa vi skulle skynde os hen til den anden terminal for at komme med vores lille-bitte propelfly til Boracay, som vi heldigvis naaede. Efter en times flyvetyr, saa landede vi paa en lille oe taet paa Boracay, hvor en lille Fili-boy stod ventende med et skilt "Louise & Troels" - oh yes, nu foelte vi os speciele:) Efter en lille jetty-tur, saa ankom vi paa oeen og til vores resort, som bare er saa super skoent! Vi blev modtaget af en super soed amerikaner, som havde velkomstdrink parat til os samt en masse ekstra gratis ting - og saa kunne han endda snakke med om World Cup! (noget som Troels virkelig har savnet..) Det der med regnsaeson, det ved jeg ikke helt hvor de faar fra.. Vejret var super godt i Banaue, men her paa Boracay - puh ha, det er stegende! Det er bare saa utroligt skoent her - kridhvide sandstrande, helt blaaet vand og kokospalmer all over.. Det er ligesom postkortene! Og put saa lige en stegende varme oveni, saa kan I nok regne hvordan vi ser ud pt. Efter nogle timer i det 30 graders vand og sol-slikkeri, saa er vi allerede max krebs, men hey - det skal vaere roedt foer det bliver brunt:)

I morgen starter Louise med at tage dykkercertifikat her paa vores resort, saa det skal nok blive spaendende! Jeg er i hvertfald klar paa at tage underverdenen med storm efter en god dag med snorkling.. Troels har saa faaet 4 gratis dives af vores resort, saa han kan tage med ud at dykke naar jeg skal ud og proeve mine dykkerevner (eller mangel paa samme) af. Vi bliver efter planen her paa Boracay indtil d. 17., hvorefter vi ikke har planlagt det sidste af vores Filippiner-tur endnu - maaske bliver det noget El Nido, men intet er klart endnu. Vi flyver dog til Borneo d. 22. juli.

Vi har det super godt, rejsen gaar som smurt og vi er ikke blevet syge eller noget endnu (7-9-13). Vi haaber, I alle har det godt og at Danmark ogsaa har en god sommer! Miss you all..

XOXO, Troels og Louise

Ps. Hvis billederne ikke lige er der, saa er det fordi vi lige har tekniske problemer.. de vil komme op ASAP!