Hej allesammen,
efter flere ugers stilhed fra os, har vi endelig faaet taget os tid til at holde jer ajour med hvad vi har lavet.
Sidst I hoerte fra os befandt vi os i Sandakan, en lille by i nordoest Borneo. Efter vores flod- og jungle safari tur tog vi til Turtle Island udfor Borneos kyst. Oeen hed Selingan og den var som taget ud af et postkort med kridhvide strande og azurblaat vand.. det var simpelthen saa laekkert! Selve oeen sammen med 2 andre oeer er et reservat, hvor de indsamler turtle aeg for saa at udruge dem og saette dem fri i vandet. Det er for at beskytte skildpaddernes eksistens, som er truet pga. mennesker, der finder skildpaddeaeg en delikatesse osv. Da vi ankom til oeen fik vi eftermiddagen fri til at slaenge os paa stranden, hvilket resulterede i eet stykke roed Louise - men det bliver jo altid brunt! Da vi havde hygget os paa stranden moedtes vi med vores guide, og om aftenen blev vi kaldt ud paa stranden, hvor vi skulle se en kaempe green turtle laegge aeg - og det blev til 107 stk; sikke en foedsel (skildpadden loed ogsaa ret beklemt)! Derefter gik vi over for at se hvor aeggene bliver udruget, hvor de "nylagte" aeg blev puttet ned i et hul som de skulle vaere i ca. 45 dage. Til sidst gik vi ned paa stranden igen, hvor vi saa en masse smaa, nuttede mini turtles blive sat fri ud i vandet - de er endnu soedere end de ser ud til paa TV. Saa var dagen omme og dagen efter tog vi til Sepilok, orang utan centret naer Sandakan. Sepilok er et rehabilitationscenter, hvor efterladte og tilfangetagne orang utaner bliver rehabiliteret, saa de en dag atter kan blive sat fri ude i regnskoven igen. Vi saa nogle stykker taet paa, hvor de bliver fodret og de var bare super cute - det var fedt endeligt at se en orang utan up close:)
Efter Sepilok tog vi ind paa vores luksushotel (vi havde lige flottet os for en dag - luksus er jo billigt hernede!), hvor vi soakede up i swimming pool'en og Troels workede hans guns nede i motionscentret sammen med en masse pumpede kinesere (for en gangs skyld saa Troels lille ud ift. dem!). Dagen efter floej vi til Kota Kinabalu (KK).
I KK havde vi en lille uge, hvor vi lige kunne tage en slapper og goere hvad vi ville. Vi boede paa et nyt og helt fantastisk hotel med nogle super soede og hjaelpsomme ejere. Dagene i KK boed paa smaa-shopping, en tur ud til en lokal badestrandsoe, en river rafting tur ned syd for KK (Padas River) - som var virkelig fed - og en tur ud til en Wildlife Park. I KK fik vi ogsaa spist og drukket godt, efter at have levet med hostel-style buffets i over en uge.. Saa oellene floed godt i KK! Sidst, men ikke mindst, saa var der endelig vores bjergbestigningstur paa Mount Kinabalu, Sydoestasiens hoejeste bjerg (4200m, vist)... men den var vi ikke lyst til at snakke om. Vejret var simpelthen saa forfaerdeligt da vi skulle gaa op til vores hytte, dvs. 6-7 kilometers gang op til 3300m hoejde. Dette virkede nu ikke saa slemt paa papir, men tilfoej saa lige en silende, haard regn og modvind, saa kan I nok forstaa hvor godt traette vi var af det efter 5 timers gang! Da vi langt om laenge kom op til hytten (hvilket vi troede aldrig ville ske), var vi drivvaade og kolde - det tog Louise en halv time om at faa de blaa laeber roede igen. Vejret fortsatte - saa kort og skidt, saa fik vi ikke lov til at gaa det sidste stykke op til toppen om morgenen og vores Via Ferrata tur blev ogsaa aflyst (en klatretur paa lodrette bjergsider med reb mv.). Oev. Saa nu snakker vi ikke mere om det! (Troels er stadig sur, saa toer ikke skrive mere..)
Dagen efter vores "ikke-omtalte" bjergbestigningstur tog vi til Mulu National Park i Sarawak, den anden Malaysiske del i Borneo. Med meget oemme ben (som fortsatte i 3 dage - thanks for nothing, crap mountain!) stod den nu paa 4 dages regnskov- og grotteudforskning. Det var simpelthen saa flot i Mulu - endelig fik vi at se noget rigtig regnskov, som aabenbaart er en sjaeldenhed paa Borneo efterhaanden (pga. palmeplantager.. kapitalisme laenge leve!). Naa, i Mulu fik vi saa set en masse store grotter, fx. Deer Cave, som har verdens stoerste indgang (eller aabning.. se paa et billede:D). Inde i Deer Cave var der saa millioner af bats, hvilket vil sige en helveds masse guano (flagermus efterladenskaber..)!! Saa det gjaldt om at holde munden lukket, med mindre du var snacksulten. Vi var ydermere i en nyaabnet grotte, hvor vi gik i total moerke og saa de flotteste klippeformationer og soejler. Udover en masse kryb *yikes*, saa vi ogsaa en kaempe kobra slange sig igennem grotten for at lede efter mad.. det var aabenbart et sjaeldent syn at se dem, saa vi var godt tilfredse! Vi var ogsaa paa nighttrekking 2 gange (een gang var ikke nok for Troels.. han kan aabenbart godt lide kryb! - desvaerre for Louise..), hvor vi saa flere slanger, kryb, masser af edderkopper, kryb, vandrende pinde, lidt flere kryb, bats, fugle og monstro om vi ikke saa lidt flere kaempekryb?! Troels var som sagt i ekstase. Louise var nok naermere i chok. Men efter nogle skoenne dage i Mulu drog vi videre ud i verden - hvilket startede med en overnatning i Kuala Lumpur's lufthavn - thank God for 24/7 McDonald's!
Efter en skoen nat, floej vi til Perhentian Islands, hvor vi skulle vaere de naeste 4 dage. Paa Perhentian Islands skulle den staa paa max afslapning. Dagene blev stort set brugt paa at bade (vi boede paa den skoenneste strand - total idyllisk og afskaaret - med et overflod af overtanned Italianos i teeny-weeny Speedo's.. Hvorfor er de ikke et stoerre hit i DK??) samt slikke sol og snorkle. Vi fik dog ogsaa lige taget os tid til at dykke lidt, da det nu var saa laenge siden sidst. Saa vi fik 2 dyk; den ene ved et vrag, der sank for 10 aar siden og det andet ved et undervands"tempel". Det var nogle helt kanone dyk - vi fik set en masse hajer, stingrays, store stimer fisk og alt muligt andet. Vi elskede Perhentian Islands, men tiden var nu inde til det naeste - og sidste - stop paa rejsen; nemlig Singapore. Og det er her vi er nu. Vi ankom igaar, og har 2 hele dage foer vi flyver til Kuala Lumpur mod London paa onsdag. Vi har lige en overnatning i London inden vi lander i Aarhus torsdag morgen. Her i Singapore skal vi shoppe, shoppe og atter shoppe (til Troels' store glaede.. det er payback efter alle de kryb!), saa vi maa hellere smutte nu - mit kreditkort kalder.
Haaber, I alle har det godt - og vi glaeder os til at se jer inden saa laenge! Tak til jer som har fulgt os paa denne rejse og vi haaber, I har faaet lidt ud af det:)
Vi ses paa den anden side - bogstaveligt talt. Vi glaeder os til at feste med jer, juhuu!
Kram, Louise og Troels
søndag den 15. august 2010
fredag den 6. august 2010
Flere billeder!
Louise og jeg naer toppen af Mt. Kinabalu (her i 3.270 meters hoejde)
Troels paa vej op af Mt. Kinabalu - Vejret var helt igennem elendigt den dag!
Louise og Troels ude og river rafte paa Padas river (kategori 3-4)
Louise forsoeger at komme sin slange-fobi til livs i en park naer Kota Kinabalu
Louise og jeg der sidder og nyder kolde oel paa Upper Star i Kota Kinabalu!
tirsdag den 27. juli 2010
Borneo Calling!
Hej allesammen,
saa fik vi endelig taget os sammen til at faa skrevet lidt paa bloggen igen (grundet computer-mangel og dovenskab..). Der er jo sket meget siden sidst, saa lad os tage den fra begyndelsen..
Vi forlod jo Boracay d. 17. juli, hvor vi drog mod Malapascua, en lille tropeoe nord for oeen Cebu. Med lidt vemod sagde vi farvel til Boracay og floej til Cebu City, klar til nye udfoldelser. Da vi ankom i lufthavnen i Cebu stod vi klar til at tage vores bagage for derefter at skynde os ind til byens busstation for at naa bussen op til byen Maya (en 4-timers tur), hvor faergen til Malapascua sejlede fra. Men vores bagage kom aldrig.....
Da vi var i lufthavnen paa Boracay, saa havde lufthavnen aabenbart sendt hele flyets bagage til Manila i stedet for Cebu - dvs., at de sendte et tomt fly afsted. Det er tog et typisk eksempel paa hvordan Filippinerne er - der er ikke altid saa meget styr paa sagerne! De sagde dog, at vores bagage ville ankomme senere samme dag, men vi kunne ikke blive i lufthavnen, for vi skulle jo naa en baad i Maya senest kl 18! Saa der var lidt stress paa, men personalet lovede os at de ville sende bagagen op til Malapascua naeste dag. Da der var gaaet noget tid med at vente paa bagagen (som aldrig kom) samt utallige diskussioner med personalet, saa gik det hurtigt op for os at vi ikke kunne naa at tage bussen op til Maya, hvorfor vi maatte ty til andre midler. Vi valgte derfor at forkaele os selv og hyrede en taxa hele vejen op til Maya - En tur der nu kun ville tage ca. 2,5 time saa vi kunne naa en tidlig faerge - Yaj! Da vi dog ingen penge havde paa lommen og vi kun havde faaet morgenmad, var taxa-manden saa flink at holde ind ved en ATM samt McDonalds, hvor det skulle vise sig at vi ville faa den flotteste bigmac vi nogensinde havde set, hvilket vi var ret meget oppe og koere over (evt. pga. traethed og underernaering). Saa det endte alt sammen med, at vi racede gennem byen i vores VIP-taxi og kvaernede fantastiske Mc'd burgere!-That's how a backpacker life should be! Vi ankom til Maya og naaede heldigvis en faergen samme dag.
Paa oeen moedte vi et dansk par og to piger fra Estland som vi ogsaa hang ud sammen med paa Boracay. Samtidig moedte vi et hollandsk par i Maya, saa resortet paa Malapascua blev en utrolig festlig affaere! Samme aften som vi ankom (midt i happy-hour) gik det rigtig godt med Gin&Tonic'en, hvorfor Louise og jeg pludselig befinder os paa en lille motorcross, farende gennem skoven med halsbraekkende sving, mens vi hamrer oel og raaber - For vi skal da til det lokale diskotek! Festen blev afholdt paa en basketball bane midt i en skolegaard og her deltog baade boern paa 10 aar og aeldre mennesker. Louise bondede max med de smaa piger, mens de sang med paa Justin Biebers fantastiske sange! Efter nogle timer roeg vi pludselig paa motorcrosseren igen paa vej tilbage til resortet. Alt i alt en fed og meget surrealistisk aften! Dagen efter var vi lidt ramte, saa vi laa mest paa stranden og snorklede rundt i vandet sammen med det hollandske par. Da vi ringede til flyselskabet, ville de, som ellers lovet, ikke levere vores bagage "fordi vi havde ringet for sent" (klokken var ca 10 og det var soendag - og Filippinernere er altsaa dovne!). Vores bagage kom heldigvis samme dag, selvom det kraevede meget overtalelsesevne (takket vaere vores hollandske ven, Dirk) - han truede dem med at komme med "tremendous force", hvis de ikke leverede bagagen. Saa vi var glade og tilfredse.
Vi valgte at tage vores Advanced Open Water certificate paa Malapascua, daa vi rigtig gerne ville ud at dykke med thresher sharks - og det skulle du vaere advanced for at goere (pga. dybden). Sammen med Henrik, vores danske ven, besluttede vi 3 os for at tage kurset og det var bare super fedt. Vi startede ud med et navigationsdyk efterfulgt af et natdyk, Fish ID kursus, vragdyk og saa et dybdedyk (30+ meter), hvor vi saa 3 threshersharks. Det var virkelig nogle fede dyk og vi var saa glade for at vi gjorde det. Udover at dykke, saa slappede vi bare max af, spiste noget laekkert mad og udnyttede happy hour til fulde hver dag - saa det var det soede liv vi levede paa Malapascua! Efter 4 dage, saa skulle vi til Cebu, da vi skulle flyve til Borneo dagen efter. Vi fulgtes alle ad (dvs. det danske par, det hollandske par og os) til Cebu, hvor vi hyggede os i loebet af dagen samt fik en udsoegt 75 min full body massage for 26 kr!! Dagen efetr floej vi til Manila fra Cebu, tog en taxa fra Manila til Clark (lufthavn nordfor Manila), floej til Kota Kinabalu (hovedstaden i Sabah, Borneo), floej videre til byen Tawau (Sabah, Borneo) og saa med en taxa til havnebyen Semporna, hvor vi skulel sove - dvs. MEGET lang dag!
Efter en god nattesoevn blev vi hentet af dykkerresortet Seaventures, som er en gammel boreplatform, der nu fungerer som dykkerresort ude ved Mabul, taet paa Sipadan. Det var et virkelig fedt sted; det eneste man skulle lave var: dykke, spise og sove. Vi moedte en masse soede mennesker, bl.a. nogle danske drenge, som vi var ude at dykke ved Sipadan med. Sipadan er forresten en lille oe, hvor noget af verdens smukkeste koraller og marineliv eksisterer - og vi kan kun give folkene ret, for det var virkelig helt fantastisk! Vi saa hajer (whitetips og reef sharks), kaemper skildpadder, blaeksprutter, sting rays, kaempe bumpheads, barracudas, nudi branches, muraener og andre flotte stimer fisk. Det var virkelig en klasse for sig og efter 12 dage har vi nu gennemfoert 18 dyk alt i alt.
Derfor vilel vi nu gerne tilbringe lidt tid over vandet, for en gangs skyld. Saa derfor tog vi fra Sipadan og op mod Kinabatangan, som er en kaempe flod i Borneo. Her skulle vi leve meget spartansk i en junglecamp, hvor vi var ude paa night safari og morning safari for at spotte dyr og andet liv. Vi saa vilde orangutanger, krokodiller, king fisher birds, hornbill birds, en masse soede aber (cheeky monkeys, fx.), monitor lizzard, ugler og meget andet. Efter denne tur drog vi videre til et Proboscious abe-reservat, hvor vi saa dem blive fodret osv. De er ogsaa kaldet naeseaber - de er kendt for deres karakteristiske naese og ja, ehm.. googl billederne selv! Det var virkelig fedt at vaere saa taet paa dem, da de kun lever vildt paa Borneo. Derefter tog vi ind til byen Sandakan, hvor vi lige nu befinder os.
Imorgen skal vi paa Turtle Island tur, hvor vi skal se Greens Turtles laegge aeg samt se en masse aeg blive udklaekket, hvor vi skal saette nogle smaa, nyfoedte turtles ud i havet. Saa det glaeder vi os rigtig meget til! Turen tager 2 dage, og bagefter tager vi til et andet abe-reservat, hvor vi skal se orangutanger. Vi skal derefter flyve til Kota Kinabalu, hvor vi faar tid til at slappe lidt af, river rafte, bestige bjerg, dykke og snorkle, bade og bare alt i alt nyde livet lidt:) Saa I skal nok hoere fra os snart igen!
Haaber, I alle har det godt - vi glaeder os til at hoere fra jer. Miss y'all og haaber, I nyder sommeren:)
Mange kram, Louise og Troels
saa fik vi endelig taget os sammen til at faa skrevet lidt paa bloggen igen (grundet computer-mangel og dovenskab..). Der er jo sket meget siden sidst, saa lad os tage den fra begyndelsen..
Vi forlod jo Boracay d. 17. juli, hvor vi drog mod Malapascua, en lille tropeoe nord for oeen Cebu. Med lidt vemod sagde vi farvel til Boracay og floej til Cebu City, klar til nye udfoldelser. Da vi ankom i lufthavnen i Cebu stod vi klar til at tage vores bagage for derefter at skynde os ind til byens busstation for at naa bussen op til byen Maya (en 4-timers tur), hvor faergen til Malapascua sejlede fra. Men vores bagage kom aldrig.....
Da vi var i lufthavnen paa Boracay, saa havde lufthavnen aabenbart sendt hele flyets bagage til Manila i stedet for Cebu - dvs., at de sendte et tomt fly afsted. Det er tog et typisk eksempel paa hvordan Filippinerne er - der er ikke altid saa meget styr paa sagerne! De sagde dog, at vores bagage ville ankomme senere samme dag, men vi kunne ikke blive i lufthavnen, for vi skulle jo naa en baad i Maya senest kl 18! Saa der var lidt stress paa, men personalet lovede os at de ville sende bagagen op til Malapascua naeste dag. Da der var gaaet noget tid med at vente paa bagagen (som aldrig kom) samt utallige diskussioner med personalet, saa gik det hurtigt op for os at vi ikke kunne naa at tage bussen op til Maya, hvorfor vi maatte ty til andre midler. Vi valgte derfor at forkaele os selv og hyrede en taxa hele vejen op til Maya - En tur der nu kun ville tage ca. 2,5 time saa vi kunne naa en tidlig faerge - Yaj! Da vi dog ingen penge havde paa lommen og vi kun havde faaet morgenmad, var taxa-manden saa flink at holde ind ved en ATM samt McDonalds, hvor det skulle vise sig at vi ville faa den flotteste bigmac vi nogensinde havde set, hvilket vi var ret meget oppe og koere over (evt. pga. traethed og underernaering). Saa det endte alt sammen med, at vi racede gennem byen i vores VIP-taxi og kvaernede fantastiske Mc'd burgere!-That's how a backpacker life should be! Vi ankom til Maya og naaede heldigvis en faergen samme dag.
Paa oeen moedte vi et dansk par og to piger fra Estland som vi ogsaa hang ud sammen med paa Boracay. Samtidig moedte vi et hollandsk par i Maya, saa resortet paa Malapascua blev en utrolig festlig affaere! Samme aften som vi ankom (midt i happy-hour) gik det rigtig godt med Gin&Tonic'en, hvorfor Louise og jeg pludselig befinder os paa en lille motorcross, farende gennem skoven med halsbraekkende sving, mens vi hamrer oel og raaber - For vi skal da til det lokale diskotek! Festen blev afholdt paa en basketball bane midt i en skolegaard og her deltog baade boern paa 10 aar og aeldre mennesker. Louise bondede max med de smaa piger, mens de sang med paa Justin Biebers fantastiske sange! Efter nogle timer roeg vi pludselig paa motorcrosseren igen paa vej tilbage til resortet. Alt i alt en fed og meget surrealistisk aften! Dagen efter var vi lidt ramte, saa vi laa mest paa stranden og snorklede rundt i vandet sammen med det hollandske par. Da vi ringede til flyselskabet, ville de, som ellers lovet, ikke levere vores bagage "fordi vi havde ringet for sent" (klokken var ca 10 og det var soendag - og Filippinernere er altsaa dovne!). Vores bagage kom heldigvis samme dag, selvom det kraevede meget overtalelsesevne (takket vaere vores hollandske ven, Dirk) - han truede dem med at komme med "tremendous force", hvis de ikke leverede bagagen. Saa vi var glade og tilfredse.
Vi valgte at tage vores Advanced Open Water certificate paa Malapascua, daa vi rigtig gerne ville ud at dykke med thresher sharks - og det skulle du vaere advanced for at goere (pga. dybden). Sammen med Henrik, vores danske ven, besluttede vi 3 os for at tage kurset og det var bare super fedt. Vi startede ud med et navigationsdyk efterfulgt af et natdyk, Fish ID kursus, vragdyk og saa et dybdedyk (30+ meter), hvor vi saa 3 threshersharks. Det var virkelig nogle fede dyk og vi var saa glade for at vi gjorde det. Udover at dykke, saa slappede vi bare max af, spiste noget laekkert mad og udnyttede happy hour til fulde hver dag - saa det var det soede liv vi levede paa Malapascua! Efter 4 dage, saa skulle vi til Cebu, da vi skulle flyve til Borneo dagen efter. Vi fulgtes alle ad (dvs. det danske par, det hollandske par og os) til Cebu, hvor vi hyggede os i loebet af dagen samt fik en udsoegt 75 min full body massage for 26 kr!! Dagen efetr floej vi til Manila fra Cebu, tog en taxa fra Manila til Clark (lufthavn nordfor Manila), floej til Kota Kinabalu (hovedstaden i Sabah, Borneo), floej videre til byen Tawau (Sabah, Borneo) og saa med en taxa til havnebyen Semporna, hvor vi skulel sove - dvs. MEGET lang dag!
Efter en god nattesoevn blev vi hentet af dykkerresortet Seaventures, som er en gammel boreplatform, der nu fungerer som dykkerresort ude ved Mabul, taet paa Sipadan. Det var et virkelig fedt sted; det eneste man skulle lave var: dykke, spise og sove. Vi moedte en masse soede mennesker, bl.a. nogle danske drenge, som vi var ude at dykke ved Sipadan med. Sipadan er forresten en lille oe, hvor noget af verdens smukkeste koraller og marineliv eksisterer - og vi kan kun give folkene ret, for det var virkelig helt fantastisk! Vi saa hajer (whitetips og reef sharks), kaemper skildpadder, blaeksprutter, sting rays, kaempe bumpheads, barracudas, nudi branches, muraener og andre flotte stimer fisk. Det var virkelig en klasse for sig og efter 12 dage har vi nu gennemfoert 18 dyk alt i alt.
Derfor vilel vi nu gerne tilbringe lidt tid over vandet, for en gangs skyld. Saa derfor tog vi fra Sipadan og op mod Kinabatangan, som er en kaempe flod i Borneo. Her skulle vi leve meget spartansk i en junglecamp, hvor vi var ude paa night safari og morning safari for at spotte dyr og andet liv. Vi saa vilde orangutanger, krokodiller, king fisher birds, hornbill birds, en masse soede aber (cheeky monkeys, fx.), monitor lizzard, ugler og meget andet. Efter denne tur drog vi videre til et Proboscious abe-reservat, hvor vi saa dem blive fodret osv. De er ogsaa kaldet naeseaber - de er kendt for deres karakteristiske naese og ja, ehm.. googl billederne selv! Det var virkelig fedt at vaere saa taet paa dem, da de kun lever vildt paa Borneo. Derefter tog vi ind til byen Sandakan, hvor vi lige nu befinder os.
Imorgen skal vi paa Turtle Island tur, hvor vi skal se Greens Turtles laegge aeg samt se en masse aeg blive udklaekket, hvor vi skal saette nogle smaa, nyfoedte turtles ud i havet. Saa det glaeder vi os rigtig meget til! Turen tager 2 dage, og bagefter tager vi til et andet abe-reservat, hvor vi skal se orangutanger. Vi skal derefter flyve til Kota Kinabalu, hvor vi faar tid til at slappe lidt af, river rafte, bestige bjerg, dykke og snorkle, bade og bare alt i alt nyde livet lidt:) Saa I skal nok hoere fra os snart igen!
Haaber, I alle har det godt - vi glaeder os til at hoere fra jer. Miss y'all og haaber, I nyder sommeren:)
Mange kram, Louise og Troels
søndag den 25. juli 2010
fredag den 16. juli 2010
Doing nothing! - Fhilippino style
Hej derhjemme.
En lille status opdatering nu hvor vores dage her paa Boracay er ved at vaere talte og vi drager videre mod nye eventyr...
Vores ophold her paa "Blue Mango" har vaeret helt fantastiske... Vi er blevet vartet op i hoved og *** af de soedeste og mest smilende filippinske piger. Vores vaerelse er det rene luksus i forhold til hvad vi ellers har oplevet og vi er maaske en lille smule ked af at skulle forlade vores suite!-Isaer naar der koerer 24 timer "Banged up abroad" i telly og happy hour all day!
De sidste dage er gaaet med at Louise skulle tage sit dykkercertifikat - noget som gik mere smertefrit end jeg, Troels, havde forventet, da Louise altid har givet udtryk for hendes fisk-o-fobi. Heldigvis bestod hun med glans og nu er vi klar til at jagte de stakkels havdyr resten af vores tur. Og hvis i saa gerne vil vide det, saa er vandet hernede ca. 29-30 grader varmt og solen er bagende hed! - vi skaller allerede :(
I morgen tager vi til Malapascua som er en oe nord for oen Cebu. Stedet siges at vaere det nye "Boracay". blot at oen er meget mindre, mere idyllisk, mindre turistet og meget bedre dykning.
Den 22. juli flyver vi saa til Sabah, Borneo, hvor vi vil berette fra naeste gang.
Vi savner Jer alle sammen rigtig meget hjemme i Danmark og glaeder os til at hoere fra jer igen!
Hilsen Louise og Troels
mandag den 12. juli 2010
Greetings from the Philippines!
Hej allesammen!
Saa er der endeligt nyt fra den Filippinske front (da vi ikke har haft mulighed for internet foer..).
Lad os starte fra starten - for vi har naaet en masse paa denne ganske korte tid!
Tirsdag aften floej vi som sagt fra Kastrup Lufthavn til Wien, hvor Troels var saa heldig at se de sidste 15 min af Holland-Paraguay kampen (men de minutter, hvor maalene saa blev scoret i, gik han dog glip af.. stakkel). Derefter hoppede vi paa et stort fly til Bangkok, som floej dertil om natten. Vi landede i Bangkok kl. 14.00 lokal tid onsdag dag, hvor vi havde 10 timer foer vores fly til Manila gik. Oprindeligt var planen, at vi villle spendere disse timer i lufthavnen, men efter at blive overfaldet indenom af en lille snedig thai, saa fik han hurtigt overtalt os til at vi skulle paa et hotel naer lufthavnen. Det passede os egentligt fint, for saa kunne vi lige faa et bad, et par timer paa oejet samt se lidt af byen. Oveni det, saa fik vi saagar en full body massage i en time gratis af 2 thai-kvinder.. De kan sq deres kram derovre! Jeg maa dog indroemme, at Troels fik utroligt meget mere butt-massage end mig.. hvorfor ved jeg ikke, men de var helt vilde med ham (og likewise!).
Efter nogle timer drog vi tilbage til lufthavnen for at komme til Manila. Det gik som sagt kl. 00.40 lokal tid, saa vi skulle sove endnu engang i et fly. Flyet landede kl. 5 ca, hvor vi saa skulle til at finde et hotel, hvor vi lige kunne sove lidt inden at vi skulle med en bus selvsamme dag kl. 22.45 til Banaue. Det gik dog heller ikke helt smertefrit.. VI havde ikke noget hotel, saa vi skulle lige bruge en time i informationen for at finde et hotel, da alle dem vi havde for oeje var booket. Vi endte dog op med et kammer paa den lokale YMCA i Manila's nok mest klamme omraade (haaber vi da, for det var godt nok gustent!). Vi gik lidt rundt for at se lidt af byen samt finde lidt mad, saa et par timer gik med det. Vi blev rigtig gode venner med receptionen (en aeldre mand og en ung pige), og vi konkluderede hurtigt at lige saa klam Manila var, lige saa soede var menneskerne - for de er virkelig soede, de Filippinere. Vi gaar altid under titlerne "Sir" og "Ma'am" - jeg er aldrig blevet behandlet saa formelt foer:D Highlightet paa dagen var vel nok, da vi kom tilbage paa YMCA og pigerne i receptionen fniste lidt osv. Den aeldre mand sagde saa, at Troels mindede dem om en fyr, der lige var med i en ny spillefilm. Naada, hvem spurgte vi saa? Troels er jo foer blevet sammenlignet med Tom Cruise (hvorfra hans internationale navn "Tom" stammer fra), men det var ikke lige ham. Manden sagde saa "You know, Eclipse??" hvor den ene pige saa udbroed "EDWAAAAARD!!" (thi,hi,fnis)... Nu vil jeg saa mene at der er lidt mere Wolf-pack Jacob over Troels, men det var sq et godt kompliment (troels var dog ikke helt fornoejet...).
Naa, men vi skulle saa op til Banaue (nord for Manila) om aftenen og vi havde lidt af en kamp om at komme igennem telefonen til busfirmaet for at faa booket pladser, da turen op til Banaue (til de famoese risterrasser) er meget eftertragtet. Vi fik dog endelig plads og drog afsted om aftenen, hvor vi skulle bruge vores tredje nat i et transportmiddel - true backpacking life! Turen skulle vare ca. 8-9 timer med ankomst omkring kl 6-7 stykker i Banaue. Det gik dog ikke helt som planlagt......... Da vi koerte om aftenen/natten, saa var det jo paent moerkt, isaer fordi det bliver allerede moerkt her i Filippinerne ca. kl 7-8 stykker. Men midt om natten, saa stopper bussen saa. Vi halvsover, saa opfatter ikke det store. Buschauffoeren gaar ud - maaske skulle han tisse, maaske skulle han straekke benene - vi vidste det i hvertfald ikke. Tiden gaar og nu er der nok gaaet over en time. Vi sidder stadig i bussen, totalt i moerke, in no mand's land og har ingen chauffoer - det er vores foerste doegn i Filippinerne, saa vi begynder at blive smaa-nervoese. En passager gaar saa ud - med en lommelygte - og leder efter chauffoeren. Han lyser i buske, under bilen osv - og forsvinder saa for den naeste halve time. Vi ved stadig ingenting. Nu bliver Louise bange! Som taget ud af en gyserfilm forventer vi nu, at der kommer skud eller en mand loebende ind i bussen og draeber os alle - vi (Louise) taenkte alle tanker. Men efter halvanden time min., saa kommer de ind igen. Der var bare one-way traffic. Thanks for the info! Men saa koerte vi ellers bare videre. Det er dog karakteristika for Filippinerne; de er ikke saa gode til at kommunikere!
Vi ankom saa til Banaue nogle timer for sent, men vi fandt hurtigt et sted at sove og en guide, som ville tage os til den naerliggende landsby, Batad mv. Om dagen tog vi op til Viewpoint, hvor vi saa de flotte risterrasser, som er Unesco's 8. vidunder (eller paa listen..). Det er virkeligt en helt anden verden end i Danmark, deroppe i Banaue. Folkene boede i smaa hytter og de levede stort set af deres grise, hoens, rismarker og turisme (dvs. tricycle-ture!). Folk, som kender os ret, ved at vi ogsaa er en smule glemsomme og distraete.. denne evne tog vi saa ogsaa med paa vores tur! Vi havde glemt at haeve penge foer vi drog op til Banaue, til trods for utallige reminders i vores boeger om "NO ATM's!!". Vi skulle derfor ud paa en tricycle tur paa en time hver vej for at komme ind til den naermeste by for at haeve penge. Typisk!- men heldigvis er alt billigt i Filippinerne.Vi gik tidligt i seng den dag, da vi var totalt moerbankede og naeste morgen skulle vi trekke til Batad, som har endnu smukkere risterrasser samt et super flot vandfald, Tappia. Turen til Batad gik fint; omend lidt haardt da vi skulle trekke 2 timer for at komme til Batad, 3 timer for at komme til vandfaldet samt at vi dagen efter havde en 3-timers trekkingtur til et bjerg, Bang-aan. Men det var virkeligt altsammen super fedt, og en virkeligt kanon oplevelse! Naturen var saa smuk og det var virkelig en speciel foelelse at vaere saa taet paa naturen, naar man klatrede paa sten over smaa vandfald samt gik paa ultra tynde kanter paa risterrasserne - for turistvenlige stier er der jo ikke saa mange af! Men haaber, at I paa nedenstaaende billeder kan faa et lille indtryk af vores tur dertil..
Om aftenen (dvs. soendag) tog vi natbussen tilbage til Manila, da vi havde et fly til Boracay kl. 9 mandag morgen. Heldigvis var der ikke store forsinkelser denne gang og vi delte en taxa kl. 5 ca. med et andet dansk par ud til lufthavnen. Vi endte saa selvfoelgelig i den forkerte terminal (i Manila er der 3, og nej, de er ikke taet paa hinanden!). Saa vi skulle skynde os hen til den anden terminal for at komme med vores lille-bitte propelfly til Boracay, som vi heldigvis naaede. Efter en times flyvetyr, saa landede vi paa en lille oe taet paa Boracay, hvor en lille Fili-boy stod ventende med et skilt "Louise & Troels" - oh yes, nu foelte vi os speciele:) Efter en lille jetty-tur, saa ankom vi paa oeen og til vores resort, som bare er saa super skoent! Vi blev modtaget af en super soed amerikaner, som havde velkomstdrink parat til os samt en masse ekstra gratis ting - og saa kunne han endda snakke med om World Cup! (noget som Troels virkelig har savnet..) Det der med regnsaeson, det ved jeg ikke helt hvor de faar fra.. Vejret var super godt i Banaue, men her paa Boracay - puh ha, det er stegende! Det er bare saa utroligt skoent her - kridhvide sandstrande, helt blaaet vand og kokospalmer all over.. Det er ligesom postkortene! Og put saa lige en stegende varme oveni, saa kan I nok regne hvordan vi ser ud pt. Efter nogle timer i det 30 graders vand og sol-slikkeri, saa er vi allerede max krebs, men hey - det skal vaere roedt foer det bliver brunt:)
I morgen starter Louise med at tage dykkercertifikat her paa vores resort, saa det skal nok blive spaendende! Jeg er i hvertfald klar paa at tage underverdenen med storm efter en god dag med snorkling.. Troels har saa faaet 4 gratis dives af vores resort, saa han kan tage med ud at dykke naar jeg skal ud og proeve mine dykkerevner (eller mangel paa samme) af. Vi bliver efter planen her paa Boracay indtil d. 17., hvorefter vi ikke har planlagt det sidste af vores Filippiner-tur endnu - maaske bliver det noget El Nido, men intet er klart endnu. Vi flyver dog til Borneo d. 22. juli.
Vi har det super godt, rejsen gaar som smurt og vi er ikke blevet syge eller noget endnu (7-9-13). Vi haaber, I alle har det godt og at Danmark ogsaa har en god sommer! Miss you all..
XOXO, Troels og Louise
Ps. Hvis billederne ikke lige er der, saa er det fordi vi lige har tekniske problemer.. de vil komme op ASAP!
Saa er der endeligt nyt fra den Filippinske front (da vi ikke har haft mulighed for internet foer..).
Lad os starte fra starten - for vi har naaet en masse paa denne ganske korte tid!
Tirsdag aften floej vi som sagt fra Kastrup Lufthavn til Wien, hvor Troels var saa heldig at se de sidste 15 min af Holland-Paraguay kampen (men de minutter, hvor maalene saa blev scoret i, gik han dog glip af.. stakkel). Derefter hoppede vi paa et stort fly til Bangkok, som floej dertil om natten. Vi landede i Bangkok kl. 14.00 lokal tid onsdag dag, hvor vi havde 10 timer foer vores fly til Manila gik. Oprindeligt var planen, at vi villle spendere disse timer i lufthavnen, men efter at blive overfaldet indenom af en lille snedig thai, saa fik han hurtigt overtalt os til at vi skulle paa et hotel naer lufthavnen. Det passede os egentligt fint, for saa kunne vi lige faa et bad, et par timer paa oejet samt se lidt af byen. Oveni det, saa fik vi saagar en full body massage i en time gratis af 2 thai-kvinder.. De kan sq deres kram derovre! Jeg maa dog indroemme, at Troels fik utroligt meget mere butt-massage end mig.. hvorfor ved jeg ikke, men de var helt vilde med ham (og likewise!).
Efter nogle timer drog vi tilbage til lufthavnen for at komme til Manila. Det gik som sagt kl. 00.40 lokal tid, saa vi skulle sove endnu engang i et fly. Flyet landede kl. 5 ca, hvor vi saa skulle til at finde et hotel, hvor vi lige kunne sove lidt inden at vi skulle med en bus selvsamme dag kl. 22.45 til Banaue. Det gik dog heller ikke helt smertefrit.. VI havde ikke noget hotel, saa vi skulle lige bruge en time i informationen for at finde et hotel, da alle dem vi havde for oeje var booket. Vi endte dog op med et kammer paa den lokale YMCA i Manila's nok mest klamme omraade (haaber vi da, for det var godt nok gustent!). Vi gik lidt rundt for at se lidt af byen samt finde lidt mad, saa et par timer gik med det. Vi blev rigtig gode venner med receptionen (en aeldre mand og en ung pige), og vi konkluderede hurtigt at lige saa klam Manila var, lige saa soede var menneskerne - for de er virkelig soede, de Filippinere. Vi gaar altid under titlerne "Sir" og "Ma'am" - jeg er aldrig blevet behandlet saa formelt foer:D Highlightet paa dagen var vel nok, da vi kom tilbage paa YMCA og pigerne i receptionen fniste lidt osv. Den aeldre mand sagde saa, at Troels mindede dem om en fyr, der lige var med i en ny spillefilm. Naada, hvem spurgte vi saa? Troels er jo foer blevet sammenlignet med Tom Cruise (hvorfra hans internationale navn "Tom" stammer fra), men det var ikke lige ham. Manden sagde saa "You know, Eclipse??" hvor den ene pige saa udbroed "EDWAAAAARD!!" (thi,hi,fnis)... Nu vil jeg saa mene at der er lidt mere Wolf-pack Jacob over Troels, men det var sq et godt kompliment (troels var dog ikke helt fornoejet...).
Naa, men vi skulle saa op til Banaue (nord for Manila) om aftenen og vi havde lidt af en kamp om at komme igennem telefonen til busfirmaet for at faa booket pladser, da turen op til Banaue (til de famoese risterrasser) er meget eftertragtet. Vi fik dog endelig plads og drog afsted om aftenen, hvor vi skulle bruge vores tredje nat i et transportmiddel - true backpacking life! Turen skulle vare ca. 8-9 timer med ankomst omkring kl 6-7 stykker i Banaue. Det gik dog ikke helt som planlagt......... Da vi koerte om aftenen/natten, saa var det jo paent moerkt, isaer fordi det bliver allerede moerkt her i Filippinerne ca. kl 7-8 stykker. Men midt om natten, saa stopper bussen saa. Vi halvsover, saa opfatter ikke det store. Buschauffoeren gaar ud - maaske skulle han tisse, maaske skulle han straekke benene - vi vidste det i hvertfald ikke. Tiden gaar og nu er der nok gaaet over en time. Vi sidder stadig i bussen, totalt i moerke, in no mand's land og har ingen chauffoer - det er vores foerste doegn i Filippinerne, saa vi begynder at blive smaa-nervoese. En passager gaar saa ud - med en lommelygte - og leder efter chauffoeren. Han lyser i buske, under bilen osv - og forsvinder saa for den naeste halve time. Vi ved stadig ingenting. Nu bliver Louise bange! Som taget ud af en gyserfilm forventer vi nu, at der kommer skud eller en mand loebende ind i bussen og draeber os alle - vi (Louise) taenkte alle tanker. Men efter halvanden time min., saa kommer de ind igen. Der var bare one-way traffic. Thanks for the info! Men saa koerte vi ellers bare videre. Det er dog karakteristika for Filippinerne; de er ikke saa gode til at kommunikere!
Vi ankom saa til Banaue nogle timer for sent, men vi fandt hurtigt et sted at sove og en guide, som ville tage os til den naerliggende landsby, Batad mv. Om dagen tog vi op til Viewpoint, hvor vi saa de flotte risterrasser, som er Unesco's 8. vidunder (eller paa listen..). Det er virkeligt en helt anden verden end i Danmark, deroppe i Banaue. Folkene boede i smaa hytter og de levede stort set af deres grise, hoens, rismarker og turisme (dvs. tricycle-ture!). Folk, som kender os ret, ved at vi ogsaa er en smule glemsomme og distraete.. denne evne tog vi saa ogsaa med paa vores tur! Vi havde glemt at haeve penge foer vi drog op til Banaue, til trods for utallige reminders i vores boeger om "NO ATM's!!". Vi skulle derfor ud paa en tricycle tur paa en time hver vej for at komme ind til den naermeste by for at haeve penge. Typisk!- men heldigvis er alt billigt i Filippinerne.Vi gik tidligt i seng den dag, da vi var totalt moerbankede og naeste morgen skulle vi trekke til Batad, som har endnu smukkere risterrasser samt et super flot vandfald, Tappia. Turen til Batad gik fint; omend lidt haardt da vi skulle trekke 2 timer for at komme til Batad, 3 timer for at komme til vandfaldet samt at vi dagen efter havde en 3-timers trekkingtur til et bjerg, Bang-aan. Men det var virkeligt altsammen super fedt, og en virkeligt kanon oplevelse! Naturen var saa smuk og det var virkelig en speciel foelelse at vaere saa taet paa naturen, naar man klatrede paa sten over smaa vandfald samt gik paa ultra tynde kanter paa risterrasserne - for turistvenlige stier er der jo ikke saa mange af! Men haaber, at I paa nedenstaaende billeder kan faa et lille indtryk af vores tur dertil..
Om aftenen (dvs. soendag) tog vi natbussen tilbage til Manila, da vi havde et fly til Boracay kl. 9 mandag morgen. Heldigvis var der ikke store forsinkelser denne gang og vi delte en taxa kl. 5 ca. med et andet dansk par ud til lufthavnen. Vi endte saa selvfoelgelig i den forkerte terminal (i Manila er der 3, og nej, de er ikke taet paa hinanden!). Saa vi skulle skynde os hen til den anden terminal for at komme med vores lille-bitte propelfly til Boracay, som vi heldigvis naaede. Efter en times flyvetyr, saa landede vi paa en lille oe taet paa Boracay, hvor en lille Fili-boy stod ventende med et skilt "Louise & Troels" - oh yes, nu foelte vi os speciele:) Efter en lille jetty-tur, saa ankom vi paa oeen og til vores resort, som bare er saa super skoent! Vi blev modtaget af en super soed amerikaner, som havde velkomstdrink parat til os samt en masse ekstra gratis ting - og saa kunne han endda snakke med om World Cup! (noget som Troels virkelig har savnet..) Det der med regnsaeson, det ved jeg ikke helt hvor de faar fra.. Vejret var super godt i Banaue, men her paa Boracay - puh ha, det er stegende! Det er bare saa utroligt skoent her - kridhvide sandstrande, helt blaaet vand og kokospalmer all over.. Det er ligesom postkortene! Og put saa lige en stegende varme oveni, saa kan I nok regne hvordan vi ser ud pt. Efter nogle timer i det 30 graders vand og sol-slikkeri, saa er vi allerede max krebs, men hey - det skal vaere roedt foer det bliver brunt:)
I morgen starter Louise med at tage dykkercertifikat her paa vores resort, saa det skal nok blive spaendende! Jeg er i hvertfald klar paa at tage underverdenen med storm efter en god dag med snorkling.. Troels har saa faaet 4 gratis dives af vores resort, saa han kan tage med ud at dykke naar jeg skal ud og proeve mine dykkerevner (eller mangel paa samme) af. Vi bliver efter planen her paa Boracay indtil d. 17., hvorefter vi ikke har planlagt det sidste af vores Filippiner-tur endnu - maaske bliver det noget El Nido, men intet er klart endnu. Vi flyver dog til Borneo d. 22. juli.
Vi har det super godt, rejsen gaar som smurt og vi er ikke blevet syge eller noget endnu (7-9-13). Vi haaber, I alle har det godt og at Danmark ogsaa har en god sommer! Miss you all..
XOXO, Troels og Louise
Ps. Hvis billederne ikke lige er der, saa er det fordi vi lige har tekniske problemer.. de vil komme op ASAP!
søndag den 4. juli 2010
Velkommen til folkens...
Hej allesammen.
Dette bliver så vores blog mens vi er på rejse til Filipinerne, Borneo, Singapore og Perhentian islands.
Vi vil så vidt muligt berette om vores ferie samt uploade billeder her, så alle jer der sidder hjemme i Danmark kan blive godt misundelige :)
Vi glæder os til at fortælle jer om vores oplevelser...
Hilsen Louise og Troels
Dette bliver så vores blog mens vi er på rejse til Filipinerne, Borneo, Singapore og Perhentian islands.
Vi vil så vidt muligt berette om vores ferie samt uploade billeder her, så alle jer der sidder hjemme i Danmark kan blive godt misundelige :)
Vi glæder os til at fortælle jer om vores oplevelser...
Hilsen Louise og Troels
Abonner på:
Opslag (Atom)